I Romerkirken lærer man, at blot man er døbt og bekender sin tro på KIRKEN og søger tilgivelse hos den katolske PRÆST, er man genfødt - uanset om man kender Bibelen eller ej. Også spædbørn siges at blive fuldstændigt renset fra arvesynd. Men en sådan form for genfødsel ved dåb stammer også fra hedenskaben.
Fakta er, at hinduerne i Indien også taler om genfødsel, selvom de slet ikke har kendskab til den kristne lære.
Braminerne (hinduernes ”præster”) går meget op i, at de er "født to gange", og at de derfor er sikret en ”evig lyksalighed”. I Indien findes der jesuitermissionærer, der praler med tusinder af omvendte: Men sandheden er, at de stakkels indere bliver bedraget. De kender intet til det kristne liv - det eneste de bliver bedt om er at underlægge sig Roms ”overhøjhed”.
”I visse hedenske ritualer, sker indvielsen ved renselsesdåb”, fortæller Tertullian.
Vores egne forfædre, der dyrkede Odin, praktiserede også renselsesdåb. De fandt det nødvendigt at rense deres børn for skyld ved at bade dem i floder eller søer – straks efter fødslen. Det samme foregik i BABYLON, hvor den nye fødsel angiveligt foregik ved en renselsesdåb.
I Mexico fandt man den samme skik med genfødsel ved dåb. Da Herman Cortez og hans krigere i 1500 tallet indtog Mexico, fandt de denne samme ceremoni (Prescotts Conquest of Mexico):
Ved solopgang tog jordemoderen barnet i sine arme og hældte lidt vand på dets hoved og sagde:
… modtag vandet fra verdens Herre … Det udgydes for at rense og lutre. Jeg beder om, at disse himmelske dråber må trænge ind i dit legeme og blive der; at de må tilintetgøre og fjerne alt ondt og synden … eftersom vi alle er under dens magt.
Hun vaskede derefter barnets krop med vand og talte fremdeles: … du som skader dette barn, vig bort fra det, for det er nu blevet født på ny.
Og hun fortsatte: Giv, o Herre, dine gaver og inspiration, for du er den store Gud, og med dig er den store gudinde.
Er det ikke nøjagtig, hvad en katolsk præst gør, som noget af det første med spædbarnet, som skal døbes - nemlig at drive Djævelen ud?! Det sker med disse ord: Vig bort fra ham, du urene ånd, og giv plads til den Helligånd, Trøsteren. (Sincere Christian, vol. i. p. 365).
Dette er, på ingen måde en praksis, som understøttes af det nye testamente. Her er der ingen antydninger af, at der foregik dæmonuddrivelse i forbindelse den kristne dåb.