MENIGHEDEN LYS & SALT


Frans af Assisi



Frans af Assisi (1181-1226) var grundlæggeren af ​​ordenen Friars Minor (gråbrødrene) - almindeligvis kendt som franciskanerne. Han blev kanoniseret i 1228 af pave Gregor IX, og er skytshelgen for dyr, købmænd og miljø. Nogle katolske kirker holder ceremonier til ære for dyr på "helgens festdag," som er 4. oktober.


Født som søn af en velhavende adelsmand blev han opkaldt Giovanni di Bernardone af sin mor, men blev kaldt Francesco af sin far. Da han var i tyverne, så Frans angiveligt Jesus, som igennem et krucifiks, hvor Jesus bad ham om at genoprette en nedbrudt kirke. I den forbindelse forsvandt Frans med et læs af dyre og farvede draperier fra sin fars butik, som han solgte for guld for at give det til kirken. Det blev hans far ikke glad for, og Frans gav, efter sin hjemkomst, afkald på sin far og sin fædrenearv. Han dedikerede sit liv til cølibat og giftede sig med "Fru Fattigdom".


Frans grundlagde sin religiøse orden på Jesu bud i Matthæus 10,9-11, men dette bud er ikke et bud til os troende i dag:


"Skaf jer ikke guld eller sølv eller kobber i jeres bælter, heller ikke en taske til rejsen eller to kjortler eller sko eller stav. For en arbejder er sin føde værd. Når I kommer ind i en by eller landsby, så spørg efter hvem i den der er det værd, og dér skal I blive boende, til I rejser”.


Frans ignorerede det faktum, at dette bud kun gjaldt forkyndelsen i ​​riget Israel... Jesus pålagde dem:


"Følg ikke vejen til hedningerne, og gå ikke ind i samaritanernes byer; men gå derimod til de fortabte får af Israels hus." (Matt 10:5-6)


De skulle prædike "Himmeriget er kommet nær". (Matt 10,7) Men disse ord fra Bibelen var oprindeligt ikke ment som en forkyndelse af evangeliet, men et opråb til jøderne om at omvende sig, fordi deres konge og Messias var kommet og var i deres midte! Som vi ved, afviste Israel forkyndelsen af ​​Riget, og Kristus vendte nu hele sin opmærksomhed imod det offer, han måtte give på Golgata til frelse for enhver, som tror. Efter hans død og opstandelse gav Kristus disciplene en ny befaling, og han lærte dem at gå ud i alverden og prædike evangeliet for hele skabningen, ikke kun for israelitter. (Mark 16,15, ApG 1,8)


Frans og hans "Brødre" afgav løfter om lydighed, fattigdom og kyskhed, hvor de rejste to og to, og hvor de prædikede et anderledes evangelium og hvor de levede af at tigge. Også dette var i strid med Bibelens vidnesbyrd:


"Jeg har aldrig set en retfærdig forladt eller hans børn tigge brød" (Sal 37,25)


Frans og kontemplativ bøn

Frans brugte megen tid i ensomhed og kontemplativ praksis, hvor han blev bekræftet i sin kætterske lære. Han fik angiveligt et syn af en korsfæstet Seraf (en engel), hvilket er blasfemisk, fordi det ikke er en engel som døde for vore synder.


Frans modtog fra denne "engel" de "stigmata" eller synlige sår, som Jesus havde på sin egen krop. Her fortælles det at "pludselig så han et syn af en Seraf, en seks-vinget engel på et kors. Denne engel gav ham den gave at bære Kristi fem sårmærker.” (Gilbert Chesterton, Frans af Assisi, 1924, s. 131).



Frans og kontemplativ bøn

Frans var en stor tilbeder af den katolske Jomfru Maria. Hans favorit opholdssted var St. Maria degli Angeli kapel i benediktinerkloster Monte Subasio lige uden for Assisi. Han sagde:


"Jeg vil derfor befale alle mine brødre, dem der lever nu, og dem der kommer i fremtiden for at ære den hellige Guds Moder, som vi altid bønfalder om at være vores beskytterinde, at prise hende på alle tidspunkter, i alle livets forhold, med alle midler i vor magt, og med den største hengivenhed og underkastelse" (Regel af Friars Minor).


Franciskanerne har en særlig messe for højtiden, for ”Our Lady of Angels”, som starter med ordene:


"O Gud, som har ønsket at vise al din velvilje til mennesker gennem din mest hellige Moder..."


Frans opfinder krybbespil

Frans var den første, der oprettede et krybbespil. Det skete ved juletid i Greccio, nær Assisi, i omkring år 1220. Han brugte rigtige dyr "til at skabe en levende scene, så tilbedere kunne overveje fødslen af barnet Jesus på en direkte måde, der gør brug af sanserne, især synet" ("Frans af Assisi", Wikipedia, citerer Bonaventure og Manning, The Life of St.Francis af Assisi, 1988 udgave, s..178).


Den halmfyldte krybbe blev anvendt som alter til julemessen. Dette minder os om den kætterske arv af juleritualer. I stedet for at opfordre folk til at acceptere Bibelen ved tro, opfordrede Frans dem til at tro deres øjne - og i stedet for at prædike død, begravelse og Jesu opstandelse, prædikede han Jesu fødsel.


Frans og hans forhold til dyr

Der er fortalt mange historier i katolsk litteratur om Frans’ mærkværdige forhold til dyr. Ved én lejlighed omtalte han en ulv som sin "bror", og han prøvede angiveligt at fortælle den, at den skulle leve i harmoni med byens borgere. Ved en anden lejlighed prædikede han til "mine søstre” fuglene. Bagefter "begyndte han at bebrejde sig selv for uagtsomhed ved ikke at have prædiket for fuglene før, og fra den dag af formanede han omsorgsfuldt alle fugle, dyr og krybdyr" ... som om dyr behøver frelse?! Det er stik imod Bibelens lære! (Thomas af Celano biografi af Francis, citeret af John Talbot, The Way of the Mystics, s. 65).


Frans prædikede også for blomsterne. På hans dødsleje takkede Frans angiveligt sit æsel for at have båret ham rundt, og æslet græd. I sit digt ”The Canticle of the Sun”, (Højsang til solen) udtrykte han kærlighed til skabelsen ved at kalde den bror sol, søster måne, moder jord, broder ild osv.


Frans og Inkvisitionen

Frans modtog velsignelsen af pave Innocens III - grundlæggeren af den brutale inkvisition. Franciskanerne og Dominikanerne var udpeget til at stå i spidsen for inkvisitionen af en af Innocens efterfølgere, Pave Gregor IX (1227-1241). Gregor var en personlig ven af Francis. Franciskanerne og Dominikanerne fik pavelig autoritet til at straffe bibeltro kristne, uanset hvor de blev fundet. De gjorde et godt stykke arbejde i et halvt årtusinde, og udviklede et massivt spion-netværk.


Borgere fra omkring 14 år og ældre blev taget i ed, hvor de skulle optræde som spioner for inkvisitionen i alle katolske områder, og de var forpligtede til at afsløre alle lovovertrædere, opfange og fængsle og forarme og torturere og brænde mænd og kvinder, hvis eneste forbrydelse var at nægte at bøje sig for Pavens falske lære.