I mytologien fortælles det, at Bacchus for ned til Dødsriget og reddede sin mor fra de underjordiske magter og bar hende i triumf til Himmelen (APOLLODORUS, lib. iii. cap. 5, p. 266). Denne skrøne spredte sig overalt sammen med det babylonske system, hvor man bla. i Kina, den dag i dag, fejrer – som man har gjort i umindelige tider – en fest til ære for en moder, der ved sin søn blev reddet fra graven og dødsriget. Højtiden for den kinesiske fejring af denne legende falder, paradoksalt nok, sammen med den katolske kirkes himmelfartsfest d. 15. august og fejres med lanterner og flerarmede lysestager (China, vol. i. pp. 354, 355).
Da moderen til den hedenske og falske Messias blev fejret, for at være båret til himlen – var det under navnet "Duen", idet hun blev dyrket som inkarnationen af Guds Ånd. Derfor ser vi ofte Maria skildret og portrætteret sammen med en hvid due, hvor hun blev regnet for kilden til menneskers helliggørelse. Denne moder har mange navne overalt i verden: I den græske mytologi var hun kendt under navnet Persefone, underverdenens dronning og datter af Zeus og Demeter. I Eleusis kaldes hun Kore, pga. hendes ubesmittede renhed. (Eleusis er græsk by og helligdom nordvest for Athen, nuværende Elefsina)
Er der overhovedet nogen grund til at blive forbavset? Egentlig ikke! Her behøver vi blot at undersøge den hedenske mytologi, som efterhånden er vævet ind i hele Roms religiøse system, og som er massivt påvirket af jesuitternes lidenskabelige tilbedelse af Jomfru Maria – som deres tro, i bund og grund, handler om. Læs videre under næste punkt: Jesuitternes Maria
