Efter erklæringen om, at et andet mirakel var fundet sted, gav Pave Frans tilladelse til, at Moder Teresa skulle kanoniseres 4. september 2016 - 19-årsdagen for hendes død.
For at blive en helgen kræver det dokumentation af to mirakler, som tilskrives den afdøde person.
Det første “mirakel” var i 1998 og var en helbredelse af en Indisk kvinde, som havde en kræfttumor i maven.
Selvom biskoppen erklærede, at dette mirakel var udført af den afdøde nonne, mente kvindens mand, at det var medicinen der havde kureret hans kone.
Det andet ”mirakel”, i 2008, var den uforklarlige helbredelse af en brasiliansk mand, der vågnede op fra hans koma efter at hans kone havde bedt til den afdøde nonne.
I følge Moder Teresa selv fandtes der kun mørke i hendes åndelige liv og praksis. Dette er dokumenteret i den chokerende bog "Moder Teresa": Come Be My Light, the Private Writings of the Saint of Calcutta. Denne bog indeholder udtalelser fra nonnen selv, til hendes skriftefædre og overordnede - over en periode på mere end 65 år. I marts 1953 skrev hun til sin skriftefader: " ... der er så forfærdeligt meget mørke i mig, som om alt var dødt. Det har været mere eller mindre sådan siden jeg startede arbejdet", og i 1979 skrev hun: "stilheden og tomheden er så stor - at jeg ser men kan ikke se - lytter men kan ikke høre.”
Derudover dyrkede hun også kontemplativ bøn, og det fortsatte hun med indtil sin død. Det er den største advarsel om faren for den katolske kontemplative mystik, som har vundet indpas i de evangeliske kirker, i dag. Kontemplativ praksis, såsom Jesus bønner, vejrtrækningsbønner, visualiserende bøn, centreringsbøn, og lectio divina er overordentlig farligt. Det er værktøjer, der er med til at bringe praktikere i kontakt med dæmoner. Mange, der praktiserer disse ting, ender med at tro på et hedensk gudsbegreb, såsom panteisme (Gud er alt) og Panenteisme (Gud er i alt).
Gennem denne praksis bliver folk typisk mere og mere økumenisk og tværreligiøs i tænkning – skræmmende at tænke på hvor mange der er forførte.