En af antikkens guder var Quranos. Hans navn betød ”oplyseren”. Denne Quranos blev tilbedt som Nimrod - den store jæger og første storhersker på jorden. (1 Mos. 10, 8) Han blev regnet for solguden - en person, der spredte oplysning i den fysiske verden, men som også oplyste menneskers sjæle. Han blev anset som den, der formidlede og åbenbarede ”godhed og sandhed”.
I Grækenland blev denne store oplyser og formidler af guddommen dyrket under navnet Mitra. Men både i Det Gamle og Det Nye Testamente er det beviseligt, at det er Herren Jesus Kristus, der bærer navnet Guds Ord og er Guds Ord - det sande Lys, som oplyser ethvert Menneske, …” (Joh. 1,9) Derfor er denne oplyser og formidler – i skikkelse af Quranos eller Mitras – ingen anden end Satan selv, som giver sig ud for at være en Lysets Engel. (2 Kor 11,14) Han har - lige siden han forførte de to første mennesker på jorden - uafbrudt forsøgt at få mennesker til at tilbede ham i alle tænkelige og utænkelige gudeforklædninger gennem alle tidsaldre helt frem til vore dage.
Før Jesus kom til denne verden, talte jøderne i Det Gamle Testamente om Messias, eller Guds Søn, under navnet ”Ordet”. I det asiatiske Grækenland tilbad man den babylonske gud som ”det lys-givende ord”. Det er vokslysene, som siges at bringe dette ”ord”, som oplyser mennesker. Og solguden er den, man under dække, tilbeder gennem vokslysene, der brænder på pavekirkens altre.
Dette er endnu et tegn på Romerkirkens soldyrkelse, som Moses advarede israelitterne imod:
Og løft ikke dit blik mod himlen, så du ser solen, månen og stjernerne, hele himlens hær, og lader dig forlede til at tilbede og dyrke dem”. (5 Mos 4,19)
