40 år efter sin død blev Pater Pio (1887-1968) gravet op, balsameret og udstillet som relikvie, så vi kan ”ære” ham. Kanoniseringen er sket på baggrund af Pater Pios overnaturlige åbenbaringer, hvor han bla. så genfærdsånden ”Jomfru Maria” - og fordi han fik stigmatiseringer (Jesu sårmærker), hvor han, ifølge katolsk lære, ”lider for de afdøde sjæle i Skærsilden”.
Ja, allerede som barn havde en ”klog mand” (det vi i dag ville kalde for en okkult person) profeteret om Pios fremtidige og fantastiske bedrifter. Et andet overnaturligt fænomen, som opstod hos Pio, var det såkaldte bilokation, hvor Pio er set på flere forskellige steder på samme tid.
Men hvis vi gennemlæser Skriften, finder vi hverken en beskrivelse af en ”guddommelig” Jomfru Maria, stigmatiseringer, eller Skærsilden – for ikke at nævne bilokation – ingen af disse mærkværdigheder er nævnt i Bibelen.
Mellem år 492-496 fik en række katolikker syner af ærkeenglen Michael på Monte Gargano i Syditalien, og siden da har den grotte, hvor englen viste sig, været et yndet pilgrimsmål for valfartende katolikker.
Frans af Assisi (1182-1226) og andre helgener har således i perioder boet nær denne grotte, og i nyere tid boede den stigmatiserede kapucinermunk pater Pio der også i et kloster ikke langt fra grotten.
At Pavedømmet lærer os at overtræde Guds lov ved at grave lig op og at skabe kontakt med de afdøde, synes ikke at gøre indtryk på mange evangeliske kristne, som ikke ser hvordan godtroende katolikker bliver forført på denne måde, fordi de tror de tjener Gud ved disse okkulte praksisser – vi kan kun sige af hjertet: Stakkels forførte Pater Pio... stakkels de katolikker som lever på denne løgn!