Peters stol – et satanisk bedrag. Da paven tilegnede sig Janus’ og Kybeles nøgler over de hedenske templer, tog han også den tomme Pontifex Maximus stol i besiddelse. Som Pontifex blev han også, i kraft af sit embede, ”hierofant” eller ”interpretator” – dvs. fortolker af mysterierne, hvilket på kaldæisk blev oversat til ”Peter” - som var en forkortelse af ordet ”fortolkeren”. Dermed følte han sig berettiget til også at kalde ”Pontifex Maximus stolen” for ”Peters stol”, ligesom de hedenske nøgler blev kaldt for ”Peters nøgler”.
Og hermed forrådte han kristendommen ved at lave sig denne ”trojanske hest” som førte babylonsk afgudsdyrkelse ind i den kristne menighed. Stolens mytologiske baggrund blev afsløret i 1662, da man den 18. januar samme år ville holde en fest for Peters stol og lade den udstille til offentlig beskuelse og tilbedelse. Men da man rengjorde den, dukkede ”Herkules’ tolv arbejdere” uheldigvis frem under århundreders patina, hvorefter man satte den til side. (Se billedet) Pavedømmets tilhængere var ikke så lidt rystede over afsløringen, men man bevarede fatningen og lagde røgslør over sagen.
En velmenende katolik har prøvet at skøjte let hen over problemet, hvor han bla. udtaler:
Vores tilbedelse var ikke fejlplaceret, eftersom det ikke var træet, vi tilbad, men apostlenes fyrste, Peter, som man formoder havde siddet i den. (Giacomo Bartolini, Sacred Antiquties of Rome; Lady Morgan’s Italy, vol. iii. p. 81).
Trods disse bortforklaringer, blev den mosbegroede fabel om Peters stol, godt og grundigt afsløret. I nyere tid synes Rom at have været ret uheldig med hensyn til Peters stol, for oven på historien med Herkules’ tolv arbejdere valgte man at erstatte den med en anden stol, som viste sig at være hentet fra muslimerne. Det skete da de franske soldater under general Bonaparte indtog Rom i 1795, hvor de på stolens bagside fandt det velkendte citat fra Koranen: ”Der er ingen anden Gud end Allah, og Muhammed er hans Profet.” (Lady Morgan’s Italy, vol. iii. p. 81).
