En augur var en præst eller en seer i det gamle Rom. Hans hovedopgave var at tage varsler. Det kaldtes "at tage auspicier". Augurernes varsler var af betydning for hele det romerske samfund. Når de romerske augurer rådspurgte guderne eller tog varsler efter skyernes formationer eller efter fuglenes flugt og skrig, brugte de et bestemt redskab – en stav, som var krumbøjet i den ene ende. Det blev kaldt en ”lituus”. Denne krumbøjede stav havde så store ligheder med den pontifikale bispestav, at udtrykket ”lituus” ofte blev brugt som et synonym for bispestaven.
Ligesom den romerske augur brugte sin krogede stav, således brugte også de kaldæiske spåmænd krumstaven på samme måde, når de udførte deres magiske ritualer. Denne magiske krumstav kan spores helt tilbage til Bibelens første konge af Babylon nemlig Nimrod, ”… som var den første Storhersker på Jorden.” (1 Mos 10,8). Han ses på gamle assyriske tavler med hyrdestaven og bar titlen ”Hyrdekongen”.
Pavens hyrdestav, som han bærer som et symbol på sit embede som den store hyrde over fårene, er intet mindre end augurens (den romerske spåmands) krogede stav eller Nimrods præsters magiske stav. Fiskeringen, som paven også bærer, er heller ikke ”Fiskeren Peters ring”, den er også en del af fiskeguden Dagons præsteudstyr.
