Paven foregiver at være kirkens overhoved, som Peters efterfølger, og det påstås, at Herren Jesus Kristus udelukkende gav nøglerne til Himmeriget til ham og ingen anden. Hvis nogle synes, at det lyder okkult og mystisk – så har de set ret - her behøver vi blot at se på pavedømmets biskopper og præster og deres funktion, som er en tro kopi af det babylonske præstedømme.
Før Pavedømmet blev en realitet, var der ingen der havde påstået at have eneret til - eller sad inde med ”Peters nøgler”. Heller ingen gjorde krav på disse nøgler – eller påstod at Peter håndgribeligt havde fået overdraget disse nøgler. Det var først da paven overtog titlen Pontifex Maximus, at disse nøgler kom på tale, for i den babylonske religion var Pontifex Maximus embedet forbundet med magten over nøglerne til Janus’ og Kybeles’ templer.
Damasus I (366-384), iscenesatte det. Han overtog officielt titlen som Pontifex Maximus og fik de to tempelnøgler og blev dermed den første biskop, der fik overdraget ”Peters nøgler”. Dette blev ikke officielt godkendt. Først i 431 gjorde biskop Leo I, ved Koncilet i Efesos, officielt krav på at være i besiddelse af ”Peters nøgler”. Men heller ikke denne gang blev det godkendt. Først efter 445, fik Leo I det godkendt, hvor han gjorde krav på pavetitlen ”il Papa” (Holmquists Kirkehistorie II, s. 186).
At Peters nøgler pludselig dukker op - uden tidligere at være nævnt i næsten fire hundrede år - samtidig med at nøglerne til Janus’ og Kybeles’ templer er kommet på tale - er ingen tilfældighed. Det er disse to nøgler som findes på pavens våbenskjold, i dag, og som kendetegner hans verdslige og åndelige myndighed. I dag tilbedes den oprindelige statue af afguden Jupiter i Rom, som var den Peter selv, hvor Janus’ og Kybeles’ nøgler regnes for at være Peters.
Pavedømmet hævder, at de ved guddommelig indgriben har fået nøglerne til himmel og helvede. En af kirkens lærerautoriteter, den katolske Alfonso de Liguori, oplyser os om katolikkernes "guddommelige" magt i sin bog: The Dignities and Duties of the Priest (1927):
Præsten har nøglernes magt og dermed magt til at udfri syndere fra helvede, at gøre dem værdige til Paradis og til at forvandle dem fra Satans slaver til Guds børn. Og Gud selv er forpligtet til at overholde sine præsters domme, til enten at tilgive eller ikke at tilgive.
Hvis dette er sandt, så er det lige pludselig et system der bestemmer over din og min evige fremtid, snarere end den almægtige Gud.
Og hvorfor sker alt dette egentlig? Hvordan er mennesker i stand til at fordreje de guddommelige ting. Her siger Bibelen meget talende:
”… fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt. …” (2 Thess 2, 10-11)
Dette var en løgn uden sidestykke - et satanisk angreb på den kristne kirke, der kom fra Satan selv! Men med tiden troede man vidt og bredt på disse løgne.
