Følgende er legenden om den anden guddom, som var indehaver af den anden nøgle til Janus' tempel - og som pavedømmet hævder at sidde inde med.
Kybele / Cybele var oldtidens frugtbarheds-gudinde. Tilbedelsen af hende udgik fra Frygien – i nærheden af Galatien. Hun var kendt under mange navne, fx: Kybele, Magna Mater, Rhea, Ida, Mountain Mother, Mother of the gods (gudernes moder), og Romerne tog tilbedelsen af denne gudinde til sig i 300-tallet f.Kr. (altså senere end opførelsen af Janus' Tempel, som skete omkring år 700 f.Kr.).
Iflg. legenden begærede Zeus denne gudinde, men hun afviste ham. Zeus spredte sin sæd ud over hende, mens hun sov. Som frugtbarhedsgudinde blev hun gravid og fødte et usædvanligt barn. Hendes ”guddommelige” afkom Agditis – en hermafrodit, udviklede både mandlige og kvindelige kønsorganer. Guderne blev skræmte af Agditis’ evne til, i sexuel henseende, at være begge køn, og de kastrerede Agditis ved at skære hendes mandlige kønsdele af.
Da Agditis blev kastreret, befrugtede hendes blod jorden, hvilket frembragte et mandeltræ. Gudinden Nana, som var datter af en flodgud, blev på mirakuløs vis gravid ved at spise af mandlerne fra dette træ. Nana fødte en søn, som hun kaldte Attis - på denne måde blev Attis Kybeles efterkommer - selv om det skete ved en mellemkomst af et mandeltræ. Denne "søn" blev sin egen bedstemors (Kybeles) elsker samtidig med at han blev hendes præst.
Gudinden Kybele krævede absolut troskab, men Attis havde en affære med en anden. Kybeles raseri forårsagede, at Attis blev sindssyg. I denne tilstand kastrerede han sig selv – for at vise sin totale overgivelse.
Til trods for mange selvmodsigelser blev frugtbarheds-gudinden Kybele, den kastrerede Agditis (Kybeles søn/datter), den selv-kastrerede Attis (Kybeles elsker og sønnesøn) én og samme guddom (en slags satanisk tre-enighed). Hun er altså den der - sammen med Janus - står bag Pavedømmets nøglemagt, og som har givet dem deres såkaldte magt til at afsløre de guddommelige hemmeligheder. Men hvilket bedrag! Det er ikke så underligt, at Pavedømmet forsøger at dække sig ind under, at det er Peters nøgler, men dette er ren og skær manipulation og bedrag, fra ende til anden.
Eftersom denne gudinde havde en enorm indflydelse på Lilliasien - og især på Galatien - også i det første århundrede e.Kr og på Paulus' tid - har den samtidig betydning for vores tolkning af Galaterbrevet.
