Babel eller Babylon blev bygget af Nimrod (1 Mos 10,8-10) og var sæde for det første store frafald fra Gud (Babelstårnet). Her samlede folket sig ca. 100 år efter syndfloden for at skabe sig et navn, og for at blive større og mægtigere, hvor de, i byens centrum, byggede Babelstårnet. Dette tempel var et symbol på oprør imod Gud – for det blev bygget med det formål at nå himmelen og dermed bevise at Gud ikke fandtes - og hvis han alligevel skulle findes - at bygge tårnet højt nok til at kunne undslippe endnu en syndflod, hvis Gud atter engang ville straffe deres synd. Men Gud ødelagde dette tårn, og byen blev kendt for sin synd og sit oprør imod Gud.
Men hvad ved vi egentlig om Babylon og dens afgudsdyrkelse?
- Først og fremmest er Babel og Babylon én og samme ting, også selvom der både er tale om en by (Babel) og et område (Babylon)
- Babylon var Satans hovedsæde, hvor han regerede, og lagde kimen til den afgudsdyrkelse, som senere blev til den babylonske mytologi.
- Her opstod det babylonske kultsystem. Et system, der påberåbte sig den højeste visdom og kunne åbenbare guddommelige hemmeligheder.
- For at blive medlem, måtte man ”skrifte” til en præst. Dermed blev man medlem af et mystisk broderskab.
- Over det babylonske broderskab var der sat en ypperstepræst, kaldet for Pontifex Maximus, som var den øverstbefalende over det babylonske flerguderi.
- Denne lære spredtes ud over hele jorden, da Gud forvirrede menneskenes sprog, så de ikke kunne holde sammen.
Her lagde Satan kimen til den falske lære, der blev spredt ud over hele jorden, da Gud forvirrede menneskenes sprog. Og på den måde blev Babylon ”Moder til Jordens vederstyggeligheder” som er præcis det navn, der står skrevet i panden på den Store Skøge i Åbenbaringen Åb 17,5. Dette er Skøgens oprindelse.
Det første af mange hedenske elementer vi skal påvise i det katolske system, er mariadyrkelsen. Det var i Babylon at titlen "Himmeldronning" for første gang så dagens lys, da Nimrod, som Babylons grundlægger, gav sin jordiske mor denne titel. Der blev lavet utallige billeder og statuer af Babylons himmeldronning Semiramis og hendes barn Tammuz - som er det mytologiske navn for Nimrod.
Da Babylons folk, efter sprogforvirringen blev spredt på jorden, bragte de utallige statuer med sig af denne "gudinde med barn", som de tilbad. Tusinder af år før Jesu fødsel blev disse afgudsbilleder og de bønne-ritualer, som var knyttet til dem, etableret. Her finder vi forløberen for Den Katolske Kirkes himmeldronning: Jomfru Maria.
Ikke kun mor-barn-temaet, men også bønneritualerne finder vi i dag - ikke kun i Den Kalolske Kirke - men over hele verden. Al den vranglære, som udgik fra Babylon, er i dag i fuld flor. Religionerne er forskellige, men temaerne er de samme. Her tales der - ud over mor-barn-temaet - også om fx. meditation og kontemplativ bøn. Alt dette har mange kristne ukritisk taget til sig.
