Charles P. Chiniquy (1809-1899) var en canadisk katolsk præst, der forlod Den Romersk-katolske Kirke og blev en presbyteriansk præst. Han talte imod og fordømte Den Katolske Kirke. Hans temaer var, at den var hedensk, at katolikker tilbeder jomfru Maria, og at dens teologi er anti-kristelig.
I sin bog Fifty Years in the Church of Rome fortæller han om mange af de selvmodsigende læremæssige ting, som der findes inden for Den Romersk katolske Kirke - og om den katolske messe konkluderer han, med rette, at den i hele sin udførelse er en afgudsdyrkelse på linje med den afgud som Israel opførte og tilbad i ørkenen, i deres frafald fra Herren. Her skriver han bla.:
Præsten tager de nyligt bagte alterbrød til alteret, og forvandler dem til Jesu Kristi guddommelige blod og sjæl.
Og det var et af disse alterbrød jeg havde taget ved alteret i denne højtidelige stund, ved min første messe, og som jeg havde forvandlet til min Frelser med de fem magiske ord HOC EST ENIM CORPUS MEUM!
Men hvad var forskellen mellem Arons utrolige tåbelige handling, den dag han faldt i ørkenen, og den handling jeg havde gjort, da jeg tilbad Gud - og også fik mine venner til at gøre det samme? Her spørger jeg mig selv: Hvad er forskellen mellem at tilbede Arons ”kalve-gud” og en ”oblat-gud”. Arons brøde varede kun én dag, mens den afgudsdyrkelse jeg var involveret i, varede et kvart århundrede, ja, den har foregået i Den Romerske Kirke i mere end tusind år.
Egypterne tilbad Gud i form af krokodiller og kalve. Grækerne havde deres guder af marmor eller guld. Perserne gjorde solen til deres Gud. Romerkirken gør deres Gud ud af et stykke brød! - Er dette ikke afgudsdyrkelse?
Og hertil kan vi kun svare: Jo, ingen tvivl om det!!
