Da den babylonske gudinde Kybele indtog det hedenske Rom, blev også cølibatet, i dets primitive form, indført. Da den første Pave begyndte at dyrke gudinden Kybele, blev cølibatet også bindende for hans præster. Det var præcis hvad også Paulus påtaler og som man - allerede i de første menigheder - så som et tegn på det store frafald.
Her skriver Paulus til Timotheus:
De forbyder Ægteskab og kræver Afhold fra Spiser, som Gud har skabt til at nydes med Taksigelse af dem… (1 Tim 4,3)
Men vi er alle godt klar over, i dag, at i stedet for at føre disse arme præster til renhed, har det i stedet kastet dem ud i vanærende seksuelle skandaler. Da Pave Paul V overvejede at fjerne de lovlige bordeller i den ”Hellige By”, stemte det romerske Senat imod, for at forhindre præsterne i at forføre deres hustruer og døtre!! Sådan var og er tilstanden hvor menneskers naturlige trang ødelægges og hvor man gør det hellige til et arnested for pædofile og andre former for perverse tilbøjeligheder.
Men Rom har ikke kun præster – den har også utallige munke og nonner i sin tjeneste verden over. Ligesom i den babylonske Messiasreligion, som går helt tilbage til Babylon, vrimler det med munke og nonner i overflod. I Tibet og Japan, hvor det kaldæiske system blev tidligt indført, er der stadig klostre med samme moralske, katastrofale resultat som i de katolske lande i Europa samt Nord- og Sydamerika, hvor der kontinuerligt foregår pædofile erstatningssager i milliardklassen.
Også Frejas præstinder var bundet til jomfruelighed på livstid. I Athen holdt man jomfruer på offentlighedens bekostning. I det hedenske Rom havde de vestale jomfruer samme forpligtelser som Frejas kvindelige præster. For de romerske præstinder, der tjente gudinden Vesta, betød overtrædelse af kyskhedsløftet dødsstraf.
Dette klostervæsen havde kun et formål - at undertvinge sig mennesker og få dem til at bøje sig i ubetinget lydighed imod pavevældet. Fra det øjeblik de trådte ind i klosteret, blev de afskåret fra al kommunikation med omverdenen, selv med deres nærmeste familie og venner … og ve den ulykkelige som blev taget i en hemmelig kærlighedsaffære! Ifølge inkaernes barske lov blev hun levende begravet. Vestalinden i Rom gik samme skæbne i møde, hvis det kunne bevises, at hun havde vanhelliget sit kyskhedsløfte.
Men hverken i Peru, eller i det hedenske Rom, var den tvungne jomfrudom så streng som under pavedømmet - for ingen af disse steder var det for hele livet og derfor ikke så nedbrydende for moralen. Efter en tid kunne nonnerne blive fritaget fra deres indespærring og gifte sig - med undtagelse af vestalinden, der var pålagt en 30-årig embedsperiode. Men det er tydeligt, at disse mange forskellige institutioner blev grundlagt efter samme princip - med samme hedenske baggrund.
Også betegnelserne "munke" og "nonner" har sin rod i det kaldæiske sprog:
Ordet Nun eller nonne stammer fra det kaldæiske ord Ninus. På kaldæisk er ordet "søn" enten Nin eller Non. Den feminine form af Non er Nonna, eller ”datter,” og er det samme som pavedømmets ”nonne”. Nonnus var i tidligere perioder betegnelse for en munk.
Ja, over hele verden ser vi at oprindelsen til pavens cølibatpolitik kan føres tilbage til hedenskaben.
