Gregor den Store (540-604 og Pave fra 590), ser ud til at være den første, som introducerede disse religiøse processioner i Romerkirken i større omfang. I år 590 – i hans første år som Pave – var Rom ramt af pest. Derfor tilskyndede han folket til at forene sig i en offentlig bønfaldelse til Gud og pålagde dem at møde op ved daggry for gå i syv forskellige processioner, reciterende litanier og bønner om hjælp.
De adlød og skred syngende frem og gentog ordene: ”Kyrie e’leison - Herre forbarm dig over os”, mens de bar et helgenbillede af Madonnaen. Selve tanken, om at krænke den Himmelske Majestæt med sådanne processioner, og at Gud, som er Ånd, skulle formildes ved et sådant spektakel, var ynkelig. Og som sådan fik det også katastrofale følger. I løbet af en time styrtede firs deltagere til jorden og udåndede. Og alligevel fremhæves det blandt den engelske befolkning som ”en fantastisk måde” at formilde Guds vrede på.
