Det er totalt tåbeligt, at man påkalder gudebilleder, man selv har fremstillet - billeder der hverken kan se, høre eller gå. Det er en hedensk praksis.
Om afguderne i Babylon siger Esajas:
De ryster guld ud af pungen og vejer sølv af på vægten, de lejer en guldsmed, som laver det til en gud; så tilbeder de den og kaster sig ned for den. De løfter den op på skulderen og bærer den; stiller de den ned, bliver den stående, den rokker sig ikke af stedet. Skriger man til den, svarer den ikke, den frelser ikke, når man er i nød (Es. 46, 6-7)
Esajas’ kraftfulde, profetiske sprog advarer os imod de hedenske skikke, som er kilden til de katolske helgenprocessioner. I Grækenland finder vi en fest af samme karakter, som stort set er lig med en tilsvarende fest i Egypten. Disse fester lå tæt op af pave Gregors bodsprocessioner.
Denne græske fest blev udført af drenge og jomfruer i procession, som skulle bringe Apollon og Diana hjem fra Kreta, hvor de var flygtet til efter sejren over Python. Festen i Egypten var nøjagtig den samme, for kampen mellem Apollon og Python i Grækenland, svarer til kampen mellem Typho og Osiris i Egypten.
Profeten Jeremias advarer også:
Dette siger Herren: Lær ikke af folkene, frygt ikke himmeltegnene; dem frygter folkene ... Det menneske, der ikke ved det, er en tåbe. Enhver guldsmed får skam af sine gudebilleder, for det, han støber, er løgn; der er ikke ånd i dem. De er kun tomt blændværk, de går til grunde, når straffen kommer (Jer 10,2+14-15)
