De, der har læst beskrivelsen af den sidste afgudsbilledeprocession i John Knox’s History of the Reformation, vil vide, hvilken katastrofal udgang denne procession fik. John Knox var reformator i Skotland i 1500-tallet, hvor denne procession fandt sted.
Evangeliet var blevet spredt vidt omkring, den katolske billeddyrkelse havde mistet sin magi, og en almen modstand var vokset frem, mange steder. Afgudsbilleder og figurer blev stjålet i alle dele af landet, og i Edinburgh blev det store helgenbillede af byens skytshelgen, St. Geyle brændt og derefter smidt i North Loch søen, hvilket forårsagede en voldsom uro i byen (KNOX, vol. i.p. 256).
Biskopperne forlangte, at byrådet skulle tilvejebringe ”Old St. Geyle”, eller for egne midler få lavet en ny. Byrådet nægtede dette, fordi de var blevet overbevist om, at billeddyrkelse var afgudsdyrkelse.
Biskopperne og præsterne var dog stadig besatte af deres ikoner, og som årsdagen for fejringen af St. Geyles nærmede sig, hvor denne helgen plejede at blive båret i procession gennem byen, besluttede de at gøre deres bedste for at den vante skik skulle ske med så megen pomp og pragt som muligt. Til dette formål lånte de en marmorfigur af denne helgen, som folket latterliggjorde ved at kalde den ”Young St. Geyle”.
”På den fastsatte dag” - siger John Knox - ”samledes præster, ordensbrødre, kanniker… med trommer og trompeter, bannere og sækkepiber; og dronningen selv skulle, i hele sit skrud, lede optoget til ære for denne helgen. Det skrider frem og kommer ned til High Street og the Canno Cross” (Ibid. vol. i. p. 259).
Så længe dronningen var til stede, gik alt efter præsternes forventninger. Men aldrig så snart havde hun trukket sig tilbage for at spise, før der var nogle blandt folkemængden, der nærmede sig denne helgen, under påskud af, at de ville hjælpe til med at bære den.
Men mens man løftede bærestolen op på deres skuldre, begyndte de at ryste af skræk for, at denne helgen skulle styrte ned. Men det var der taget forholdsregler for, idet han var boltet fast til bærestolen. Men så begyndte mange at råbe: ”Ned med afgudsbilledet, ned med det.” Som sagt så gjort - de vendte det med hovedet ned i brostenene, mens der blev råbt: "Skam dig ”Young St. Geyle”, din fader ville ikke have givet op så let".
Præsterne og munkene løftede op i skørterne og stak af. Aldrig før havde man set dem begive sig af sted i en sådan hast. Vreden blussede op blandt folkeskaren - og den var stor. De fortsatte med at rive helgenbilleder og krucifikser ned overalt i byen, og aldrig før eller siden så man et sådant opgør med dette antikristelige regime.