Den sidste handling, som Romerkirken udfører for de levende, er at give dem ”den sidste olie” for at salve dem i Herrens Navn, efter at de har skriftet og er blevet absolverede - (blevet givet syndsforladelse) - for således at forberede dem til deres sidste og ukendte rejse.
Bevæggrunden for at ”salve” de døende, foregiver man at være Jakobs Brev, der handler om at besøge de syge:
”Er nogen iblandt jer syg, skal han kalde Menighedens Ældste til sig, og de skal bede over ham, efter at de i Herrens Navn har salvet ham med Olie. Så vil Troens Bøn frelse den syge, og Herren skal rejse ham fra Sygelejet, …” (Jak. 5, 14-15)
Det er jo indlysende, at bønnen og salvelsen skulle helbrede den syge. De apostle, der grundlagde de første kristne menigheder, havde fået Helligåndens gave til at helbrede – en af Åndens gaver som er givet til menigheden - Kristi Legeme:
Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd... (1 Kor 12,9)
Disse evner til at helbrede praktiseredes af de ældste, ligesom apostlene og Herren Jesus havde gjort. Men salvelse af døende, som Rom praktiserer, kommer fra helt andre kilder. Blandt de mange navne for Babylons afguder var ”Beél-samen - Himmelens herre”, hvilket er solens navn og dermed selvfølgelig også solgudens navn. Men Beél-samen betegner også ”Oliens herre”, et andet synonym for ”Messias”.
Hos den græske historiker Herodotus finder vi en udtalelse af en kvinde, der havde drømt, at solen havde salvet hendes fader. At solen skulle salve nogen som helst er ikke kommet ud af det tomme ingenting. Dette forklarer, hvorfor den babyloniske Belus på Xerxes tid blev opbevaret i flydende olie i sit gravkammer. (CLERICUS, Philosoph. Orient., lib. i., De Chaldæis, sect. i. cap. 4).
Af samme grund blev også statuen af Saturn i Rom udhulet og fyldt med olie. (SMITH’s Classical Dictiona- ry, p. 679). Og tilbederne af Beél-samen blev salvede i denne afguds navn. ”Disse salvelser”, skriver Salverté, ”var meget hyppige i de antikke ritualer.” Inden man henvendte sig til oraklet i Trophonius, blev man indsmurt over hele kroppen med olie.
På denne måde udviklede det hedenske system ”den sidste olie”. Dets tilhængere blev ”salvede” ind for deres sidste rejse til underverdenen. Herfra stammer - uden tvivl også - ”den sidste olie”, som den praktiseres i Romerkirken i vore dage, og som var totalt ukendt for de første kristne.
