I kirken i Rom er en ”ny” tilbedelsesform blevet introduceret. Det drejer sig om tilbedelsen af ”Det Hellige Hjerte” Og netop hjertet var et af solguden Osiris’ hellige symboler. Da han blev genfødt trådte han frem som det guddommelige spædbarn, født i armene på sin moder Isis. Denne spædsbarnsgud blev regnet for det gode hjerte - Cupido eller kærlighedsguden Amor.
Venus og hendes søn Cupido var ingen andre end Moderen og Barnet. Det Hellige Hjerte var symbolet på tilbedelsen af den Hellige Bel, Babylons mægtige gud, der døde som gudernes martyr - Harpokrates eller Horus - barneguden, den genfødte Bel - eller Cupido.
Da Bel blev genfødt som et barn, blev han anset som en inkarnation af Solen. For at understrege denne forbindelse med den brændende sol, blev det Hellige Hjerte ofte fremstillet som det Flammende Hjerte. Derfor bliver Roms Hellige Hjerte i virkeligheden tilbedt som det Flammende Hjerte, hvilket man kan ser på de rosenkranse, der bliver brugt til det formålet. Hvad nytter det så at påstå, at det Hellige Hjerte i Rom tilbedes i Jesu navn, når det beviseligt er hentet fra Babylons Antikrist - guden Molok, også kaldet Bel.
Paulus skriver:
I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod (2 Kor. 11, 4)
Jeg undrer mig over, at I så hastigt lader jer vende bort fra ham, som kaldte jer ved Kristi nåde, til et andet evangelium, som slet ikke er et evangelium; der er bare nogle, som forvirrer jer og søger at forvrænge Kristi evangelium. Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han (Gal. 1,6-7)
Er det ikke det der sker? Er det ikke det gamle Babylons hedenskab, der vinder mere og mere indpas i pavekirken? Og de fleste ser det ikke til trods for Paulus' alvorlige og advarende ord.
