Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte (Åb 12,4)
... for at sluge hendes barn... dette er i fuld overensstemmelse med Nimrods karakter, for til ham blev der givet menneskeofre, som blev ofret til ilden. Han blev regnet for den store børnefortærer – og senere blev han kendt som Ba’al og Molok - som israelitterne ofrede deres børn, i ilden, til. (Jer 7, 9; ApG 7, 43) Som ”gudernes fader” var han også kendt som Kronos - en titan fra græsk mytologi. I den klassiske historie var han den, der fortærede sine sønner og døtre, før de blev født.
Dette billede har en dybere mening – for det peger på Nimrod, eller ”den hornede”. Molok eller Ba’al blev på en særlig måde repræsenteret (forbundet) ved spædbørn, for de blev ofret på hans alter. Vi har historiske beviser fra antikken på, at fønikierne hvert år ofrede deres elskede børn til Kronos eller Saturn, og rhodianerne gjorde det samme.
Da sicilianerne belejrede kartagoerne, var kartagoerne hårdt pressede. Derfor forsøgte de at rette op på deres ”forsyndelse” ved at ofte deres børn til guderne, en ældgammel skik som de var afveget fra. I hast udvalgte de to hundrede af deres fornemmeste børn, som blev ofret offentligt til denne gud. Også druiderne bragte menneskeofringer til deres guder. Vi har bevis for, at de lod deres børn gå gennem ilden for Molok, på samme som Jeremias beskriver, at Israelitterne ofrede deres børn til Molok. (Jer. 32,35; 19,5) Dette var en af grundene til, at Gud sendte Israel i landflygtighed omkring 600 år f.Kr.
Når "frugten af legemet" - som det kaldes - blev ofret, var det for at sone sjælens synder. Nimrods og Ba’als præster var i sagens natur nødsaget til at spise af menneskeofringerne, ligesom de gjorde med dyreofrene - og sådan gik det til, at cah-na-ba’al / ba’alspræsterne (menneskeæderne) på dansk fik navnet kannibaler.
Ordet Cahn/Cahna betyder en præst/en bestemt præst - Ildens Præster, Solens Præster, Ildslangens Præster eller Den Store Drages Præster.
Det er denne ”store, ildrøde Drage, som ...
… blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden – styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den (Åb. 12, 9)