Lad os først se på, hvor Den Katolske Kirke mener at finde belæg for, at Peter skulle have været den første Pave:
- Hvad siger Bibelen egentlig om dette spørgsmål?
- Hvordan forstod jøderne disse ord af Jesus?
Men I, hvem siger I, at jeg er? Simon Peter svarede: »Du er Kristus, den levende Guds søn.« Og Jesus sagde til ham: »Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene. Og jeg siger dig, at du er Peter, og på den KLIPPE vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.« (Matt 16,15-19)
For at kaste lys over denne udtalelse fra Jesus, må vi gå til GT. I Es 51,1 læser vi, at Gud også kaldte Abraham en klippe – ligesom Jesus kaldte Peter en klippe. Her siger Gud om Abraham:
Hør mig, I, som stræber efter retfærdigheden, I, som søger Herren: Se hen til den KLIPPE, I blev hugget løs fra og til den grube, I blev boret ud af. Se hen til Abraham, jeres fader, og til Sara, som fødte jer. For han var kun én, da jeg kaldte ham, men jeg velsignede ham og gjorde ham talrig. (Es 51,1-2)
Hvordan opfattede jøderne denne udtalelse? Det fremgår af deres overlevering, som bla. er en tolkning af Skrifterne. Her står der skrevet:
Da den Hellige havde sat sig for at skabe verden, gennemgik han generationen efter Enok og Syndfloden; men da han så Abraham, som ville komme, sagde han: ”Se, jeg har fundet EN KLIPPE hvorpå jeg kan bygge og etablere verden” Derfor kaldte han Abraham en KLIPPE, for som det er skrevet (Es 51,1): ”Se hen til den klippe, I blev hugget løs fra…” (Yalkut 766 on Numbers 23,9).
Ser du sammenhængen?
Jødernes opfattelse var at … [Abraham var] en klippe hvorpå jeg (Gud) kan bygge og etablere verden – og derfor indgik Gud en pagt med ham – en pagt som skulle blive til velsignelse for andre – både hedninger og jøder - enhver som fulgte i Abrahams fodspor. Og hvorfor udvalgte Gud Abraham? Fordi Abraham troede Gud – hvilket blev regnet ham til retfærdighed. Derfor blev Abraham den klippe Gud byggede på!
Også Peter blev en klippe, som Kristus kunne bygge på, fordi Peter troede og bekendte, at Jesus var Kristus - Guds Søn. Og det var troen, der var nøglen, som skulle åbne himmeriget. Det er da også et faktum, at Jesus selv sendte Peter ud for at åbne himmelen for jøderne i kraft af hans tro og bekendelse – da han blev kaldet som apostel for jøderne.
Og hvilken ”kirke” skulle Peter bygge? Var det ikke nærmere Jesus, der ville bygge på ham – eller på en hvilken som helst anden, med samme bekendelse som Peter? Nej, Jesus gav ikke Peter anledning til at opbygge et pavedømme med ham selv som overhovedet – siddende på den overdådige pavestol af guld, som Den Katolske Kirke har ladet fremstå i Peterskirken – højt hævet over alt og alle?!
Det er endvidere et faktum, at Peter blev kaldet til at gå til jøderne, (mens Paulus blev kaldet til at gå til hedningerne). Denne kaldelse hænger heller ikke sammen med, at Peter skulle have tilbragt sin tid i Rom blandt hedningerne.
Fakta er, at Peter, i al ydmyghed, kalder sig selv for en ”medældste” – hvor han sidestiller sig selv med enhver anden kristen leder. (1 Pet 5,1) Dette samstemmer også med, at magten til at ”binde og løse” – som jo også var en del af pakken, som blev givet til Peter – ikke blev givet til ham alene, men til samtlige disciple. Det kan du læse om i Matt 18,18. Ligeså var heller ikke magten til at tilgive synder forbeholdt Peter. Denne magt blev også givet til alle disciplene. Det fremgår af Joh 20,21.
Den kirke Jesus ville bygge var altså ikke en kirke af sten og puds – på linje med de luksuriøse og overdådige kirker, som Rom bygger! Der var heller ikke tale om en institution med kardinalkollegie eller om paveligt overherredømme?
Den danske oversættelse, hvor ordet ”kirke” er brugt, er derfor meget misvisende, fordi det giver associationer til en institution, som fx Den Danske Folkekirke eller Den Katolske Kirke. Men i tilfældet med Peter, er der tale om et åndeligt fællesskab af mennesker, hvis tro – ligesom Peters - er baseret på Jesus Kristus – den jødiske Messias. Det gælder for enhver person ned gennem historien. Det har intet med en fysisk kirke at gøre - eller en pavelig institution – for det er et fællesskab skabt ved Den Hellige Ånd.
Det er derfor Peter skriver:
Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, men er udsøgt og kostbar for Gud, og lad jer selv som levende sten bygges op til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som takket være Jesus Kristus er kærkomne for Gud. (1 Pet 2,4-5)
