I GT læser vi om den hårde dom Gud gav israelitterne for deres dyrkelse af Baal og Astarte. Jerusalem og templet blev jævnet med jorden og folket sendt i landflygtighed i Babylon – trods Guds mange advarsler. Disse guder som Israel dyrkede er nøjagtig de samme afguder, som romerkirken dyrker i dag - under dække af kristendommen.
Derfor fælder Gud en hård dom over Den Store Skøge, som kalder sig Kristi brud, men ikke er det! Her undergraves den kristne tro ved at føre en trojansk hest ind i menigheden i form af ren og skær hedenskab. Den dag Gud dømmer denne verden, vil han også straffe enhver form for afgudsdyrkelse, ved de domme der skal ramme jorden:
Men resten af menneskene, som ikke blev dræbt af disse plager, omvendte sig ikke fra deres hænders værk, så at de holdt op med at tilbede dæmonerne og afgudsbillederne af guld og sølv og kobber og sten og træ, som hverken kan se eller høre eller gå... (Åb 9,20)
Lad os derfor bede for de forførte... lad os gå bud for Herren og frelse dem vi kan... lad os åbne de blindes øjne, så de kan se bedraget, og hvem Skøgen egentlig er? Tegnene er mange:
Dér så jeg en kvinde sidde på et skarlagenrødt dyr, fuldt af bespottelige navne og med syv hoveder og ti horn. Kvinden var klædt i purpur og skarlagen og pyntet med guld og ædelsten og perler; i hånden holdt hun et guldbæger fyldt med afskyeligheder og hendes utugts urenheder. På panden var der skrevet et navn, en hemmelighed: »Det store Babylon, moder til skøgerne og jordens afskyeligheder.« Og jeg så, at kvinden var beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod. (Åb 17,3-6)
Herren har selv advaret os og gjort os i stand til at regne ud, hvem hun er! Lad os ikke sove, men være årvågne og ædru!
