HVORFOR ER DER FLÆSKESTEG, GÅS OG JULEKAGER PÅ BORDET?
At vi ovenikøbet spiser svinekød ved denne fest, viser os, hvor gudsbespottelig den er, for svinekød er uren føde i den jødiske termologi.
På Yule-dagen ofrede sakserne i det nordvestlige Tyskland et vildsvin til solen. Senere, omkring 1400-tallet, bosatte nogle sig i Britannien og blandede sig med anglerne - angelsakserne. Svinets og vildsvinets hoved ses stadig på julebordet i England, såvel som grisehovedet med et æble i munden også har kunnet ses i danske slagterbutikker ned igennem tiden, selvom grunden dertil for længst er glemt. Også ”julegåsen” og ”julekagerne”, som vi sætter så stor pris på i dag, var vigtige ingredienser i tilbedelsen af den babylonske "Messias" og blev praktiseret både i Egypten og Rom.
I mange lande finder vi eksempler på gåsens hellige karakter. Det er velkendt, at Rom i et tilfælde blev reddet fra at blive overrumplet af gallerne i nattens mørke, fordi gæssene i Jupiters tempel kaglede højt og advarede om dette angreb. Der er derfor ingen tvivl om, at den hedenske fest ved vintersolhverv - med andre ord julen - blev holdt til ære for den babylonske "Messias", barnet på armen af Himmeldronningen – "Yulebarnet".
Betydningen af den næste dag i den pavelige kalender bestyrker på det allerkraftigste det, der allerede er sagt. Denne festdag kaldes "Vor Frues Dag" og fejres i Rom den 25. marts.
