Det katolske Pavedømme er uden tvivl det samme ”Babylon”, som står skrevet på Skøgens pande - og som Åbenbaringsbogen taler om. Og deres ”Jomfru Maria”, er den samme Himmeldronning, som israelitterne dyrkede i fortiden, hvilket provokerede Guds vrede på profeten Jeremias’ tid. Derfor er det vigtigt, at vi afslører bedraget om denne Himmeldronning. Ved nærmere øjesyn ser vi tydeligt sammenhængen mellem Pavedømmet og de babylonske religioner - og bevismaterialet er overvældende. Læs mere her https://lysogsaltsblog.dk/babylon-og-nimrod-den-frste-afgudsdyrker.html
Fejring af solguden Tammuz fødsel den 25. december startede i Babylon og spredtes derefter til Grækenland og Rom under forskellige navne efter at Gud forvirrede menneskets sprog. I Rom forenedes den med den hedenske Saturnalia festival. Denne fest, som blev fejret med stearinlys, som julen er kendetegnet ved, begyndte med en ypperstepræst, som stod foran Saturns tempel, og råbte: ”Hallo Saturnalia! Hallo Saturnalia!".
I det 3. århundrede, under kejser Aurelian, fik denne, i forvejen meget, populære 25-december-fest en endnu større betydning. Det skete, da Aurelian proklamerede denne dag som værende ”Dies Natalis Invicti Solis” (fødselsdag for den Ubesejrede Sol) og gjorde den til en officiel romersk fest.
Den persiske solgud Mithras, der også siges at være født den 25. december, blev også tilbedt i Rom fra det 1. til 4. århundrede, og blev også omtalt som Den Ubesejrede Sol. Kristendommen har i det hele taget mange ligheder med denne solgud. Begge religioner taler om at guden blev født af en jomfru, den taler om 12 efterfølgere, den taler om henrettelse og opstandelse og om søndagen som en helligdag, og om et helligt måltid, om troen på dommedag og mange andre detaljer.
Her valgte den tidlige kirke at henlægge Jesu fødselsdag til 25. dec. - den persiske solgud Mithras' dag! Under fødselsdagsfesten for denne solgud ophørte alle former for arbejde. Alt var lukket. De fejrende og mæskede sig i mad, pyntede hallerne med grene af laurbær og stedsegrønne stiklinger. De tændte stearinlys og gav gaver til deres venner, til børnene og til de fattige - ja, hvor det dog ligner vores jul.
Kejser Aurelian proklamerede Mithras-dyrkelsen som officiel statsreligion i Romerriget. Under Kejser Konstantin blev kristendommen i det 4.århundrede, gjort til statsreligion. Her overtog Den romersk-katolske kirke både datoen den 25. december og måden at fejre den på.
Da Rom allerede havde forbudt den oprindelige jødiske sabbat og de andre bibelske festdage, videreførte de traditionerne, som allerede blev praktiseret i forbindelse med Romerriget, som var forbundet med denne fest.
De fem mest betydningsfulde af Roms utallige højtider og festdage er:
Julen, Marias Bebudelsesdag, Påsken, Johannes Døberens Fødselsdag og Jomfru Marias Himmelfart.
Enhver af disse højtider stammer fra Babylon.
