Men der er noget, som yderligere er meget betænkeligt hvad angår hemmeligheden med det mystiske Babylon, som står skrevet på Skøgens pande. Det er bogstaverne, som printes på oblaten, der er værd at læse: I.H.S. - hvad betyder disse initialer?
For kristne præsenteres de som: ”IESUS HOMINUM SALVATOR - Jesus Verdens Frelser”.
Men lad en romersk tilbeder af ISIS, som der var mange af på de romerske kejseres tid, læse dem, så får de en helt anden betydning: ”ISIS HORUS SEB - Moderen, Barnet og gudernes Fader”, med andre ord DEN EGYPTISKE TREENIGHED.
Er dette en tilfældighed? Naturligvis ikke.
Den selvsamme ånd, der ombyttede den hedenske Oannesfest med den kristne Sankthansfest og videreførte de hedenske ritualer, har været virksom i en lignende udspekuleret lighed, der får intetanende kristne til at tilbede solen i kristen forklædning.
Da kvinderne i Arabien begyndte at indføre oblaten og det ”ublodige offer”, opdagede alle de virkelige kristne med det samme, hvad dens egentlige natur var. Derfor blev disse arabiske kvinder behandlet som kættere og også stemplet med navnet collyridianere fra det græske navn for ”kage”, som de brugte.
Men pavedømmet tog dette til sig og kanoniserede ”det ublodige offer”, der efterhånden helt har indtaget nadverens plads, som HERREN selv indstiftede med ordene:
”… Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!” (1 Kor. 11, 25).
Intimt forbundet med messeofferet er jo begrebet, Transsubstantiationen, men det tager vi op til behandling på et senere tidspunkt.