I Pavedømmets kalender blev Johannes Døberens fødselsdag fastsat til den 24. juni - eller sankthansdag. Denne dag fejredes også i Babylon, som en af de store festdage. Det skete ved sommersolhverv (midsommer), i den måned man i Kaldæa, Syrien og Fønikien kaldte for ”Tammuz", og som begyndte omkring den 24. juni. Men vi holder Sct. Hans d. 23. juni - hvordan hænger det sammen? Det er en kendt sag, at man i Østen startede denne fest aftenen før selve dagen - altså nøjagtig som vi i dag fejrer Sct. Hans.
Her er altså tale om en hedensk festdag for den babylonske gud, Tammuz.. Man lod de kristne tro, at de festede for Johannes Døberen, men i virkeligheden var festen til ære for den gamle gud Oannes eller Tammuz. Det specielle ved denne aften er sankthansbålene, som tændes ud over Europa, hvor denne katolske skik har været med til at holde liv i en gammel, hedensk praksis. Nogle steder tænder præsterne det første bål på markedspladsen, andre steder tændes det af en engel, som, ved hjælp af et mekanisk snoretræk, flyver ned fra toppen af kirken med en tændt fakkel i hånden for at sætte ild til bålet og flyve op igen.
I Norden og særligt i Danmark lægger man ikke skjul på det hedenske islæt, men lader en heks på et kosteskaft fare gennem ilden og flyve til Bloksbjerg for at fejre heksesabbat - hvilket minder os om de ti tusinde heksebål, der brændte i Europa og også i Danmark frem til slutningen af det 17. århundrede. Denne dag minder os om de mange uskyldige mennesker, som mistede livet under grusomme omstændigheder - pga den katolske overtro, og senere praktiseret at Reformatorerne. I den danske midsommervise synger vi om "Sankte Hans" – som siges at være et andet navn på Johannes Døber - men som i virkeligheden var en hedensk afgud.
Sådan er den fest, som tilhængerne af Rom siges at fejre, for at mindes ham, der kom for at bane vejen for Herren Jesus Kristus – Johannes Døberen, der skulle komme og:
…gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse. (Luk. 1, 76-77).
Hvilket bedrag – hvilken underfundighed - og hvilken ondskab!
