Som vi har set, blev Tammuz dyrket af de gamle ilddyrkere, og hans festdag i Babylon er nøjagtigt synkroniseret med sankthansaften. Det var derfor ikke så mærkeligt, at festen stadig fejres med flammende bål og er en tro kopi af det, som Herren fordømte, når hans folk lod deres børn gå gennem ilden.
Men ville vi – der kender så meget til Evangeliet - kunne kalde en sådan fest for en kristen højtid? Og selvom de katolske præster ikke åbenlyst lærer deres forførte tilhængere, at ilden kan rense og lutre for skyld og synd, så tillader Romerkirken, at de forbliver i denne tro, ligesom deres hedenske forfædre gjorde. For det giver os jo samtidig associationer til den falske lære om Skærsilden. For Skærsildens formål var jo netop - iflg. Den Katolske Kirke - at rense og lutre mennesker for at gøre dem klar til at kunne træde ind i evigheden.
Men efterhånden som tiden gik, og Evangeliet blev mere og mere fordunklet, behøvede man ikke længere at udvise forsigtighed, da de hedenske skikke gradvis blev indrulleret i den romerske kirkekalender. Ja, Rom, som hævder at være Kristi udvalgte brud – og som påstår, at det er den eneste kirke, hvor vi mennesker kan finde frelse, er så skamløs, at den har givet denne hedenske praksis en plads i kalenderen over "kirkeåret”.
At "kirkeårets højtider" virkelig fejres på hedenske festdage ses endvidere den 9. oktober i den katolske kirkekalender. Denne dag fejres til ære for "martyren St. Bacchus”. Der er ingen tvivl om, at Bacchus var martyr, for han døde en voldsom død - men ikke pga. troen på Jesus, for han mistede livet for de ilddyrkendes religion; han blev, ifølge "Moses Maimonides" (kendt rabbiner og filisof), slået ihjel, fordi han dyrkede himmelens hær. Denne Bacchus er under falske forudsætninger blevet ophøjet til helgen - for han var en ilddyrker.
Den hedenske gud Bacchus, guden for drikkeorgier og alle slags udsvævelser, blev fejret netop ved afslutningen af vinhøsten. På dette tidspunkt plejede det hedenske Rom at fejre, det de kaldte den "Landlige Fest for Bacchus”, og på selvsamme dag har man indført festen til ære for martyren Bacchus. På den måde fik man sneget endnu mere hedenskab ind ad "bagdøren" i den kirkelige kalender. https://da.wikipedia.org/wiki/Dionysos
Hedningerne havde for vane at dyrke samme gud under flere navne, dels under de romerske navne og dels under de græske navne. Bacchus var en græsk-romersk gud, der var forbundet med mental og fysisk dualitet. Hans mytologi startede i Grækenland, under navnet Dionysos. Dionysos og Bacchus er derfor én og samme guddom. Så da navnet Bacchus, den kaldæiske gud, blev optaget i den romerske kalender, blev han også kanoniseret under sit andet navn Dionysos. Og sådan gik det til, at festen for St. Dionysos og hans følge, St. Rustic, fejres den 9. oktober under vinhøsten.
Men disse høstfestdage er overhovedet ikke kristne, men hedenske fester og drikkeorgier med oprindelse i Babylon.
