Da biskop Damasus overtog ypperstepræsteembedet (Pontifex Maximus), i dyrkelsen af afguden Janus, tilegnede han sig samtidig "jus vertendi cardinis" magten - dvs. "magten til at åbne og lukke" for mysterierne. Således blev den "kristne" biskop i Rom den, der tjente ”Janus med de to ansigter”. Samtidig med at han kaldte sig for en "kristen", tjente han også hedenskaben i det afgudsdyrkende Rom. Det er den ”Hemmelighed”, der er skrevet på panden af kvinden, der ridder på det skarlagensrøde dyr i Åbenbaringen. Hun udgiver sig selv for at være en kirkens tjener - men navnet på hendes pande afslører hende som det store Babylon.
Men da det blev for tungt for biskoppen (paven) at administrere opgaven som Pontifex Maximus, udvalgte han sig nogle tidligere præster som blev kaldt "kardinaler". Begrebet kardinal stammer fra ordet cardo, som betyder "et hængsel". Denne titel er hentet direkte fra hedenskaben, for den hænger sammen med afguden Janus. Janus, hvis nøgle paven bærer, var guden for døre og hængsler og blev kaldt Patulcius og Clusius, dvs. åbneren og lukkeren. (Janus blev - som tidligere nævnt - anset for at være gudernes gud, og den man skulle henvende sig til, hvis man ville have noget igennem).
Disse tidligere præster (hængsler) - er stadig, i dag, dem der hjælper Paven med at udøve Janusnøglens magt - at åbne og lukke. De kaldes for Kardinalkollegiet. Paven udøver sit embede i meget tæt samarbejde med disse rådgivere - kardinalerne - og kirkens øvrige biskopper - fx på de jævnligt afholdte bispesynoder (Kirkeråd). Paven vælges på livstid, og når en pave dør, er det kardinalkollegiet, som samles for at vælge den nye pave. Det er almindeligvis en af kardinalerne, som bliver valgt.
Ligesom der - i det gamle afgudsdyrkende Rom - fandtes femten pontiffer og femten augurer, (seere eller profeter), men kun én Pontifex Maximus (ypperstepræst), har den ”kristne” Pontifex Maximus, også kardinaler og biskopper, som han uddelegerer sin magt til, samt munke- og nonneordener, som alle står under pontifikatets suverænitet. (The Supreme Pontiff).