Historien bag tilbedelsen af korset vil uden tvivl virke underlig for dem, som kender lidt til kirkehistorien. Det gælder specielt dem, som husker historien om korset, som viste sig på himlen for Kejser Konstantin. Her er beretningen, som den fortælles i katolske kredse:
Da Konstantin, med sine tropper, marcherede ind i Italien mod Maxentius, søgte han beskyttelse hos Gud. Han ønskede et bevis på Guds virkelige eksistens og magt. Konstantin påkaldte derfor Gud, og han fik bønnesvar. Da han marcherede frem om eftermiddagen, viste korset sig på himmelen i et lys, som var stærkere end solen, og han så inskriptionen: ”I dette tegn skal du sejre”.
Han og hans soldater var slået af forundring, men han fortsatte marchen indtil aften. Kristus viste sig for ham om natten med det samme korssymbol og opfordrede ham til at tage det til sig som sit militære banner. I en drøm fik Konstantin den besked fra Gud, om at han skulle male dette guddommelige tegn på sine soldaters skjolde og derefter at begive sig ind i slaget. Dette gjorde han, idet han påførte bogstavet X, som betegnede Kristus, på deres skjolde.
(X er – på græsk - det første bogstav i navnet Kristus, hvilket svarer til vores CH, som i Christ).
Der er ingen tvivl om, at de første kristne var overbeviste om, at X’et var et sejrstegn for Kristus, og det var da også dette X – og ikke et kors han malede på soldaternes skjolde – altså et symbol på Kristus og ikke på korset. Dette lyder umiddelbart som et fantastisk eksempel på Guds indgriben, men det kan der imidlertid sættes spørgsmålstegn ved.
Hele denne beretning må tages med et stort forbehold, men uanset om man er enig i det eller ej, så falder argumentet om, at han brugte korset som et sejrstegn, helt til jorden. Derfor skal det nævnes, at X’et ikke kun har haft en betydning for de kristne, men også for en anden hedensk religion. X’et var nemlig symbolet for afguden Ham i Egypten. Det var sat på brystet af ham alle steder, hvor han var afbilledet. I det hedenske Rom havde man været vant til at bruge det mystiske Tau eller kors som ”Livets Symbol” eller det magiske korstegn ”T”, som man mente beskyttede mod alt ondt.
Efter at Konstantin oprettede Statskirken (i år 313 e. Kr) strømmede den hedenske folkemængde ind i kirken. Konstantin havde nemlig gjort det lovpligtigt at komme i Kirken – uanset om man var troende eller ej. De medbragte deres gamle symboler, og konsekvensen blev, at man, som frafaldet fortsatte, erstattede X’et - symbolet for Kristus, den sande Messias, med Tau, korstegnet, det uimodsigelige tegn på Tammuz, den falske Messias.
Under revolutionen (Glorious Revolution i 1600-tallet) blev en kongelig kommission sat til at gennemgå ”Church of Englands” ritualer og ceremonier. Blandt medlemmerne var otte eller ti biskopper, som med stort eftertryk mente, at brugen af korset skulle ophøre – med den begrundelse, at det var overtroisk og stammede fra hedenskaben.
Denne afgørelse blev dengang givet med en så stor kirkelig autoritet, at medlemmer af Church of England var forpligtede til at rette sig efter den. Hvor meget mere burde vi da ikke gøre op med den hedenske måde, hvorpå korset og korsets tegn bliver brugt i vores kirker i dag.
