Dyrkelsen af modergudinden med barnet på armen fortsatte helt frem til kristendommens spredning i hele Romerriget. Hun blev kaldt Jomfru Maria med barnet og blev tilbedt efter de hedenske skikke - også af bekendende kristne. Konsekvensen blev, at da man i år 325 e.Kr. samledes i Nikæa, var der repræsentanter for den såkaldte kristendom i Egypten, der holdt på, "at der var tre personer i Treenigheden: Faderen, Jomfru Maria og Messias deres Søn”. (Nimrod, iii. p. 329, quoted in Quarterly Journal of Prophecy, July, 1852, p. 244).
Ved 2. Vatikanerkoncil i 1960'erne satte Pave Paul VI, ifølge katolsk minileksikon ”... kronen på værket ved, officielt at erklære Maria for Kirkens mor” - idet hun som ”Herrens tjenerinde og Kristi medhjælp videregiver… hvad hun selv har modtaget og bidrager således også som vor mor til at føde og opdrage Kristi brødre og søstre, Guds børn".
Her har hun, så at sige overtaget Helligåndens funktion - på samme måde som også andre hedenske gudinder fik "tildelt" denne funktion i guddommen.
Det er på grundlag af denne lære, at katolikker ikke finder det mærkværdigt, at ”Jomfru Maria” kan åbenbare sig for ”børnene” - altså de troende. Her videregiver og opdrager og føder hun - ifølge katolsk overlevering (tradition) - alle Guds børn. Når vi sammenholder denne katolske lære om Jomfru Maria, står det klart, hvorfor det er alment accepteret, at ”Jomfru Maria” til stadighed åbenbarer sig, og at hun kommer med budskaber til det katolske folk.
Den 13. maj 1981, forsøgte en mand at skyde Pave Johannes Paul II. Da ambulancen kørte ham til hospitalet, vedblev Paven med at bede, ”Maria min moder! Maria min moder!” Dette viser klart, at selv Paven finder det mere tilrådeligt at gå til Jomfru Maria end til Jesus selv. Et år senere tog Paven på pilgrimsrejse til Fatima for at takke ”Vor frue af Fatima”, fordi hun havde reddet hans liv og for at indvie hele menneskeslægten til hende.
Ja, såfremt Jomfru Maria vitterligt var Himmelens Dronning, som sad i Himlen og som delte Jesu magt - ja, så ville det selvfølgelig give mening at bede til hende og at tillægge hende guddommelig magt og status - Ja, endda større magt end Kristus selv…!
Men HVIS det virkelig var sandt, at Jomfru Maria sad som Dronning i Himlen, må vi gå ud fra, at Johannes havde set hende, da han fik et kig ind i Himlen. (Åb 4)
Men denne løgnelære er hentet fra Babylon og er en direkte hån imod Gud, som hader enhver form for afgudsdyrkelse. Kun han alene skal have æren!!