Himmeldronningen er en hedensk opfindelse. Denne babylonske Himmeldronning - Semiramis - er den samme som den græske Afrodite og den romerske Venus - som igen var lig med den syriske gudinde Astarte - der ikke kun blev dyrket som en inkarnation af Guds Ånd, men også som menneskehedens moder. De var alle en aflægger af Nimrods løgn, om at hans fødsel var opfyldelsen af Guds løfte til Eva om den søn, som ville knuse slangens hoved. (Sanchuniathon, s. 25)
Den syriske gudinde, Astarte, (med tilnavnet Semiramis), forvandledes til en due, hvor skulpturer fra Nineve viser duen som den tredje person i den treenige afgud med tre hoveder. Venusjomfruen, som hun også blev kaldt, blev identificeret med luften, hvor man i Kaldæa (det sydlige Babylon) brugte det samme ord for Helligånd og for luft. Derfor blev denne gudedronning også dyrket som Helligånden, fredens og kærlighedens ånd og blev efterhånden dyrket overalt, med tilnavnet "gudernes moder". Så man kan med rette kalde folkeslagene for "berusede", som Gud gjorde, da Israel lod sig lede på afveje af den babylonske afgudsdyrkelse! (Jer 13,13) Her blev profeten Jeremias sendt til Israel med disse ord:
Babylon var et guldbæger i Herrens hånd, det gjorde hele jorden beruset. Folkeslag drak af vinen, derfor teede de sig som afsindige. (Jer 51, 7)
Ja, dyrkelsen af denne Himmeldronning spredte sig overalt. Jøderne var så besatte af at dyrke og tilbede hende, at de fortsatte - selv efter at Jerusalem var blevet totalt ødelagt. Og selvom Jeremias blev sendt til dem for at advare dem, var hans advarsler forgæves! Her fortæller Biblen os, at:
Alle mændene, som vidste, at deres koner tændte offerild for andre guder, og alle kvinderne, som stod der i en stor skare, alle de, som boede i Patros i Egypten, svarede Jeremias: ”Det ord, du taler til os i Herrens navn, vil vi ikke høre på. Nej, vi vil gøre alt det, vi har lovet: tænde offerild for Himmeldronningen og udgyde drikofre for hende, sådan som vi og vores fædre, vores konger og stormænd gjorde i Judas byer og i Jerusalems gader”. (Jer 44, 15-17)
Også Jomfru Maria fik, hen ad vejen, gudestatus - hvilket bla. underbygges af Den Katolske Kirkes absolutte autoritet inden for Mariologi, Alfonso de Liguori. Her er nogle uddrag af hans bog ”The Glories of Mary”, som har opnået Den Katolske Kirkes officielle godkendelse:
"… og hvis Jesus er universets konge, er Maria også Dronning. Og som Dronning" - siger Abbed Rupert - "besidder hun retmæssigt hele sin søns kongedømme" (s.36)
"Eftersom Marias kød" - bemærker Abbed Arnold af Chartres - ’ikke var anderledes end Jesu kød, hvordan kan Sønnens kongelige værdighed da nægtes Moderen? Derfor må vi betragte Sønnens ære for ikke alene at være delt med hans Moder, men som ét med hende". (s. 36)
Hvilke blasfemiske udtalelser!!
