Det er værd at bemærke den specielle lyscirkel, som ofte omgiver den romerske Madonna. Samme cirkel forekommer ofte på billeder af den såkaldte Kristus.
Hvor stammer denne mon fra?
Vi finder den ikke i Bibelen, ingen steder omtales en rund cirkel eller lys skive. Men vi finder den i Babylon ved kunstneriske fremstillinger af store guder og gudinder. Den runde skive og specielt cirklen er velkendte symboler for solguddomme og ses hovedsageligt i Østen. Det samme forekom i det hedenske Rom.
Apollon var, som "solens søn", ofte omgivet af en solskive. Fra Pompeji findes også "solens datter" omgivet af en cirkel, som også den romerske Madonna omgives af. Lad enhver sammenligne den nimbus (glorie), der omgiver gudinden Kirke (Circe), med den, der omgiver den katolske Jomfru, og man vil se, hvor nøjagtigt de stemmer overens.
Dette blasfemiske symbol, som Pavedømmet tilegner Maria, har ikke skygge af grundlag i Bibelen, men forekommer i Babylons afgudsdyrkelse.
Kan der overhovedet være nogen, der tror, at alt dette er tilfældigt?