Oprindelsen af påskeægget er let at spore, for den findes i den babylonske mytologi.
Her fortælles der om et kæmpe stort æg, der faldt ned fra himlen i floden Eufrat. Fiskene rullede ægget ind på stranden, hvor duerne hakkede hul på det – og ud kom Ishtar. Det er denne modergudinde - eller himmeldronning som blev gift med Nimrod, hvor han senere blev reinkarneret som Baal – født af sin egen kone. Hans kone fik sidenhen mange navne, da folket blev spredt ved Babelstårnet... navne som fx Venus, Semiramis, Baalti.
Den Katolske Kirke tog denne historie til sig, da den sammenførte hedenskab og kristendom, og hvor ægget - påskeægget - kom til at symbolisere Kristi opstandelse. Foruden det mystiske æg er der også et andet symbol på påsken, nemlig granatæblet. Iflg. den babylonske afgudsdyrkelse var den forbudte frugt som Eva begærede fra kundskabens træ et granatæble. Så når denne babylonske gudinde dyrkes med et granatæble i hånden, så er det ”en anden udgave” af Eva, som begærede kundskaben fra det forbudte træ. Her hvidvaskede man i den babylonske afgudsdyrkelse Evas oprør imod Gud, under påskud at hun jo kun ønskede kundskab. Derfor bliver denne himmeldronning også kaldet for Idaia Mater – "Kundskabens Moder".
Romerkirken valgte at bruge appelsinen, som i modsætning til granatæblet, vokser på deres breddegrader. Men hvor stammer denne opfattelse fra? Den findes i den græske mytologi, hvor 3 søstre vogter et træ med gyldne æbler i haverne, længst mod vest. Iflg. beskrivelsen af disse hellige haver, ude i Atlanten overfor kysten til Afrika, er det egentlig de Kanariske øer eller nogle af disse øer, der her er tale om. Derfor er de gyldne æbler ikke andet end appelsiner. Ved et nærmere studium ser vi, at denne have, på mange måder, er det mytologiske modstykke til Biblens Paradis i øst.
Iflg. denne klassiske myte fristede slangen slet ikke mennesket. Nej, slangen forbød mennesket at spise af de gyldne æbler fordi den, iflg. denne myte, var misundelig på menneskene og ikke undte dem det, der tjente deres sande lykke. Men Herkules – den falske Messias – uskadeliggjorde slangen. Læg mærke til hvordan Gud og Djævelen i denne myte har skiftet plads. Gud bliver repræsenteret i form af slangen, som var ond og misundelig, og Djævelen blev repræsenteret i form af den, som befrier mennesker og uskadeliggør slangen. Heri ser vi det sataniske bedrag!
