Stigmatisering er også en form for retfærdiggørelse ved gerninger.
1918 havde franciskaner-munken Pater Pio et berømt syn af en engel. Det skete umiddelbart før, han modtog Kristi sårmærker. Han beskriver englen som en hemmelighedsfuld skikkelse:
"En himmelsk person, der viste sig for min sjæls øjne. Hans ansigt forskrækkede mig, og det jeg følte i dette øjeblik, er umuligt at beskrive. Jeg troede, at jeg skulle dø".
Nogle mennesker, i de katolske kredse, oplever "stigmatisering". Det betyder sårmærker, som opstår på uforklarlig vis. De kaldes også stigmata, i lighed med Kristi sårmærker. Disse mennesker er af den opfattelse, at de har modtaget en guddommelig gave, idet de mener, at de får tildelt Kristi sårmærker og lider sammen med ham - til gavn for hele menneskeheden.
Men der står ingen steder i Biblen, at Jesu offer ikke er nok. Han har ikke brug for vores ofre for at andre mennesker kan finde frelse. Nej, Kristus blev ofret én gang for alle - og hans offer er tilstrækkeligt for enhver, som vil omvende sig.
Alligevel har nogle helgener haft visioner af engle, og de beretter alle, at de blev forskrækkede ved synet af englenes storhed og majestæt.
Frans af Assisi havde også et berømt syn af en engel (i 1224) en Seraf, der har tre vingepar. Serafen kom så tæt på Frans, at han kunne se, at den bar på et billede af et korsfæstet menneske, og da visionen forsvandt, begyndte der i Frans' fødder og hænder at vise sig sårmærker svarende til Kristi sårmærker.
Her ser vi et underligt fænomen som optræder i de katolske kredse, og som bestemt ikke findes i Bibelen - tværtimod er det i direkte modstrid med Biblens ord:
... ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han ÉN GANG FOR ALLE ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning. (Heb 9,11)
