Præsten har, iflg. katolsk lære, magten over nøglerne (Peters nøgler)... magten til at udfri syndere fra Helvede... til at gøre dem værdige til Paradis og at udfri dem fra Satans magt til at være Guds børn. Her er selv Gud forpligtet til at adlyde deres afgørelser om hvem de tilgiver eller ej.
Endvidere giver Paven sine præster myndighed, med disse ord: ”Modtag magten til at ofre for de levende og de døde”.
Men sig mig: hvad kan være mere gudsbespotteligt end dette? Hvad kan være mere nedsættende tale, når vi ved at Jesus selv bragte ét eneste offer - én gang for alle?! Det er hvad Bibelen - Guds Ord - fortæller os:
Enhver anden præst står dag efter dag og forretter tjeneste og frembærer regelmæssigt de samme ofre, som alligevel aldrig kan fjerne synder, men denne præst har frembåret ét eneste, eviggyldigt offer for synder og derefter taget sæde ved Guds højre hånd, hvor han kun venter på, at hans fjender skal blive lagt som en skammel for hans fødder.
For ved ét eneste offer har han for altid ført dem, han helliger, til målet. Det bevidner Helligånden også for os; for efter at have sagt: »Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med dem, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres hjerte og skriver dem i deres indre. Jeg husker ikke længere på deres synd og på deres lovbrud.« Men når synden er tilgivet, er der ikke længere brug for syndoffer. (Heb 10,11-18)
Luther plejede - i årene efter at være bandlyst af Paven - at gyse ved tanken, og undre sig over, at ”jorden endnu ikke havde åbnet sin mund og opslugt både ham, som udtalte disse ord, og dem ordene var rettet imod”.
Det ugyldige offer, som Pavens præster ofrer, bliver ovenikøbet kaldt for det "sande, forsonende offer" og er det ”ublodige offer” der ofres i den katolske messe - men som også blev ofret i Babylon - længe før man havde hørt om det i Rom. Det har derfor sit fortilfælde i hedenskaben og afgudsdyrkelsen, og har intet med kristendom at gøre!
