Formålet med et afladsbrev var at mindske antallet af dage i Skærsilden. Med en pengesum kunne man redde en fortabt sjæl. Det var desuden muligt at købe aflad som en fremtidssikring for sig selv eller en slægtning, der allerede befandt sig i Skærsilden.
Senmiddelalderens folk frygtede at dø før de havde bekendt og skriftet deres synder. Men munk og afladsprædikant Johann Tetzel spillede på angsten for Skærsilden og postulerede, at afladsbreve fungerede som syndsforladelse, og han solgte afladsbreve ved særlige gudstjenester. Halvdelen af alle indtjente afladspenge gik direkte til paven. Pengene gik til kirkelige udgifter, for eksempel opførslen af Peterskirken i Rom eller større byggeprojekter i byerne.
