”Den sidste olie” var en stakket trøst for en tynget sjæl, som stod over for døden og det ukendte. Det er ikke så mærkeligt, at præsterne indså, at noget yderligere måtte gøres for at sikre den døende i hans færden i underverdenen.
I ethvert religionssystem, undtaget Bibelen, forekommer læren om Skærsilden efter døden – samt bønner for de afdøde. Hvor end man vender sig, finder man, at de hedenske religioner indgiver et håb efter døden. Til dette formål har man opdigtet et mellemstadium, hvor man udsættes for Skærsildens lutrende og rensende smerter, hvorved den syndeskyld, som ikke blev fjernet i tide, kan forsvinde helt.
I Egypten havde man fra omkring det 15. århundrede f.Kr. ”Bogen for de døde” - en 24 meter lang papyrus, som var en vejledning om rejsen til underverdenen, hvor Osiris var konge, og hvor de døde skulle leve for evigt.
Præsterne i Egypten opfordrede folk til at spendere store summer på fejringen af deres begravelsesritualer; og mange havde knapt nok tilstrækkeligt til dagen og vejen, men de var bange for ikke at få sparet nok op til udgifterne til døden. Balsameringen, som kunne koste en talent sølv (ca. kr. 25.000) - og også selve gravpladsen var umådelig dyr. Dertil kom udgifter til forbønner og andre sjælesorgsforanstaltninger (Wilkinson, vol. ii. p. 94).
Her blev der slået en handel af med døden. Derfor finder vi i alle riger og lande, at præsteskabet ”opæder enkers bo” og slår mønt af de sørgende efterladte, der er følsomme overfor deres afdødes evige ve og vel. Det kendte man også til på Esajas’ tid, hvor han advarede præsterne i Jerusalem mod at gøre handel med døden (ligesom de egyptiske præster):
I siger jo: Vi har sluttet pagt med døden, med dødsriget er vi gået i forbund. Når flodbølgen vælter frem og stiger, når den os ikke; for vi har gjort løgn til vores tilflugt, vi skjuler os i falskhed.
Derfor siger Gud Herren: … Jeres pagt med døden skal ophæves, jeres forbund med dødsriget skal ikke bestå. Når flodbølgen vælter frem og stiger, bliver I trampet ned (Es 28,15-18)
Er de katolske præster anderledes? På ingen måde.
Denne lære om Skærsilden, som de prædiker, ligner dette til forveksling, og det er ren hedenskab og kan, på ingen måde, forsvares - set i lyset af den Hellige Skrift. For de, som dør i Kristus, er ingen skærsild nødvendig! For den levende Guds Søns, Jesu Kristi blod, renser os fra AL SYND. Og hvis det er sandt, er der ikke brug for andre former for renselse!
Men den der dør uden personlig forening med Kristus, er uren, ikke retfærdiggjort og ufrelst! Se efter i Bibelens tekster, og du vil finde at for de, ”der dør i deres synd”, står Guds dom fast:
… det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes (Heb 9,27).
